Case · Hospitalsenhed Midt · Region Midtjylland
Alle på et hospital kender situationen: et spørgsmål, der ikke kan vente. Svaret findes — i en instruks, i e-Dok eller hos kollegaen, der lige nu står midt i noget vigtigere. På Hospitalsenhed Midt har medarbejderne fået et andet sted at gå hen. Det hedder Midtchat — og det er bygget på Assitio.
Man stiller sit spørgsmål ét sted, med almindelige ord. Hoved-assistenten svarer bredt — med hele e-Dok, godt 12.000 instrukser og retningslinjer, i ryggen. Og bag den står et voksende økosystem af specialassistenter, hver med sit eget fokus:
Man behøver ikke vide, hvem man skal spørge. Man spørger bare — Midtchat viser vej. Og orkestreringen mellem assistenterne udbygges løbende.
Hvert svar peger tilbage på kilden — et dokument, en retningslinje, en ekspert. Ansvaret ligger stadig hos medarbejderen, men efterprøvningen tager sekunder i stedet for opkald: kilden er lige der.
Bag hver assistent står en fagperson: den, man normalt ville have ringet til. Og når svaret ikke findes i kilderne, siger Midtchat det ærligt — i stedet for at gætte.
Midtchat i brug: svar med kildehenvisning — og specialassistenterne i venstre side.
"Med Midtchat har vores medarbejdere fået ét sted at gå hen med deres spørgsmål. Svarene bygger på vores egne retningslinjer, og kilden følger altid med — så den enkelte hurtigt kan efterprøve svaret, før der handles på det. Det sparer tid og løfter kvaliteten."
Keld Boldby · Chef for Sundheds-IT, Hospitalsenhed Midt
Et godt svar afhænger af, hvem der spørger. En lægesekretær i Silkeborg ser andre emner end en sygeplejerske i Viborg. En ledende overlæge får andre oplysninger end en nyansat studentermedhjælper.
Alene i e-Dok ligger der oven på de fælles retningslinjer omkring 2.000 lokale tilføjelser fra afdelingerne — samme emne kan have sin egen lokale praksis. Derfor styres hver assistent på emne, afdeling og rolle, så svaret rammer den arbejdsdag, man faktisk står i.
Midtchat er ikke en lukket løsning med et fast antal funktioner. Afdelinger og fagpersoner kan selv oprette assistenter til deres egne områder — med egne dokumenter og en ekspert som ankerperson.
Sådan vokser løsningen med organisationen. Uden et udviklingsprojekt.
Midtchat startede som et pilotprojekt under Sundheds-IT med ét konkret problem: komplekse registreringer i den elektroniske patientjournal, som var tidskrævende og krævede specialisthjælp.
I dag bruges løsningen af hundredvis af medarbejdere — og anvendelsen vokser 10–15 % om måneden. Ingen har fået besked på at bruge Midtchat. Det bruges, fordi det virker.
Alt det, Midtchat kan, kommer fra Assitio-platformen — og kan bygges på jeres viden:
Ét samlet system af assistenter, der løbende kan udvides — uden at starte forfra.
CPR-numre fjernes, og navne, e-mails og telefonnumre kan erstattes eller fjernes.
Kundedata holdes strengt adskilt — og driften foregår i EU.
Claude, ChatGPT, Gemini eller lokale modeller — alt efter jeres data, sikkerhed og behov.
Sidder viden spredt i jeres organisation?
Book en demo